Fragt kun 25 kr
 
 Hjælp & Kontakt
 
 
 
 
 
Populære spil

Køb spil til MAC

Er du den glade ejer af en MAC computer, så ved du sikkert også at udbuddet af spil til MAC ikke er så stort endnu. Dette er dog ved at ændre sig, og flere større spil bliver udgivet til MAC. For at hjælpe dig som MAC bruger, har vi her lavet en oversigt over de spil du kan købe og spille på din MAC computer.

 

Køb spil til MAC blogindlæg

Om Køb spil til MAC

Hvorfor er udbuddet af MAC spil så lille?

Ja, godt og relevant spørgsmål. Udbuddet af spil du kan købe til MAC er ikke kun lille her på GameGeeks, der findes nemlig ikke specielt mange spil til MAC styresystemet. Dette skyldes at MAC ikke er specielt udbredt, og slet ikke blandt folk der spiller computer.

Faktisk står det ret skidt til for MAC i forhold til Windows, såfremt denne statistik er korrekt, så har MAC altså kun 5 % markedsandel mod Windows' knap 90 %. Dette er dog ved at ændre sig en smule, da MAC tager flere og flere markedsandele fra Windows, hvilket så betyder at det ligepludseligt godt kan give mening for spiludviklerne at udvikle deres spil til MAC.

Kan MAC overhovedet spilles på?

Ja, du kan sagtens købe spil til MAC og spille uden problemer. Spil som Sims 3 og Football Manager 2011 kører faktisk rigtigt fint på MAC, men tager man et lidt mere krævende spil som f.eks. Portal 2, så falder MAC desværre lidt bagud. I snit er MAC i følge denne artikel næsten 40 % dårligere end Windows i performance.

Dette skyldes dog ikke at MAC computeren er væsentligt dårligere hardware mæssigt, men at spiludviklerne ikke bruger nok tid på at optimere til MAC platformen, desværre.

Skal jeg købe spil til min MAC?

Ja - du kan med ro i sindet sagtens købe spil til din MAC computer, alle spil kører fint og gnidningsfrit på din MAC. En til du dog skal huske at tjekke før du køber et spil til din MAC, er om spillet har et MAC logo på coveret. Logoet er normalt hvidt, ligesom det figurerer på de spil på denne liste.

Historien bag MAC

MAC eller Macintosh blev til i 1980erne, og var den første computer med en grafisk brugergrænseflade som fik kommerciel succes. MAC computeren led dog en del i de efterfølgende 10 år, da idemanden bag computeren, Steve Jobs, blev fyret. Men i midten af 1990erne blev Steve Jobs dog igen ansat hos Apple, og nu skete der endelig nyt med styresystemet MAC.

I mens Steve Jobs var ude i kulden hos Apple startede han et nyt firma, Next Computer, som Apple i 1996 opkøbte. Nu var Steve Jobs tilbage på pinden hos Apple, og målet var at han nu skulle skabe succes for styresystemet MAC. Efter at han kom tilbage igen, så er der sket mange ting hos Apple, men desværre har MAC styresystemet ikke fået huld på bylden endnu, og er stadigvæk langt efter Microsofts' Windows.