Kan min PC køre Crysis 2?
Skrevet af Lars Bo Thomsen d. 20-03-2011 kl. 16:47

Når der snakkes Crysis 2 til PC, så er et af de store spørgsmål altid om ens PC kan køre spillet. Crysis 2 er nemlig kendt for at være et meget krævende spil, og Crysis 2 er måske det mest krævende spil til dato.
Hvis man ikke har en nyere computer skal man ikke gøre sig de store forhåbninger om at kunne køre Crysis 2 med fuld gas, da kravene for at køre spillet med max er forholdsvist høje.
En nem måde at tjekke om ens PC kan køre Crysis 2 er at bruge testen "Can You Run It" fra System Requirements Lab. Sådan gør du:
- Klik ind på denne hjemmeside.
- Indtast "Crysis 2" i det første felt, eller vælg det fra listen og tryk enter.
- Tillad at hjemmesiden må køre/installere et lille program.
- Wupti - Nu har du svaret!
Hjemmesiden viser dig så resultatet på en skala, som viser hvor "godt" du kan køre det, se disse 2 eksempler:
Crysis 2 kører perfekt
Sådan ser det ud såfremt at din computer kan køre Crysis 2 med høje-indstillinger:

Crysis 2 kan ikke køre på din PC
Din computer kan desværre ikke køre med minimums indstillingerne for Crysis 2 PC. Her viser "Can You Run It" så nogle forslag til hvordan du kan opgradere din PC så den kan køre Crysis 2.

Jeg håber at du nu er bedre rustet til at vurdere om din PC kan køre Crysis 2! Har du besluttet dig for at købe Crysis 2 kan du gøre det lige her.